Vi går ind for flere onsdage

Få mere sex med 6 råd fra Intens Living Indlæser Vi går ind for flere onsdage 6 minutter Videre Fordele ved onani del 2

Kender du udtrykket ”Nu er det endelig onsdag-lille kone aften”? Men hvor kommer det fra? og hvorfor bruger man det udtryk?

Jeg er fra en generation hvor det er en stående joke at onsdag er ”lille kone aften”, dvs. den aften hvor manden får lov til at have sex med sin kone.  Bare fordi vi har en travl hverdag og er i et ægteskab eller fast forhold, skal man så have en fast aftale, om en fast ugedag, hvor konen går med til at have sex med sin mand?

 

”Nu er det endelig onsdag – lille kone aften”?

Så vidt jeg ved, er udtrukket opstået i forbindelse med filmen Barndommens Gade. Hovedpersonen, Esthers forældre, ligger i deres seng sammen, og faderen begynder at lægge op til noget intimt, hvor morderen siger noget i retningen af: ”Hva’ vil du!?” Hvortil faderen svare: ”Jamen… det er jo onsdag”. Moderen sukker højt og lader ham færdiggøre akten.

Lille kone aften er blevet et udtryk for en hurtig omgang sex, og store kone aften er blevet et udtryk for en længere varende sexakt.

Jeg hører ofte folk sige med et smil på læben. ”Nu er det endelig onsdag”.

I et fast parforhold

Når du er i et fast forhold, og har været i det samme forhold i mange år, så er det vigtigt at holde gang i parforholdet, bevare gnisten, kærligheden og sexlysten til hinanden.  Det er vigtigt at I begge gør en aktiv indsats for at bevare gnisten og lysten til hinanden. Sex og det intime i et parforhold er vigtigt.

Lysten er vigtig.

Men hvad er lyst?

Lyst viser sig både fysisk og mentalt og disse to faktorer skal følges ad for at sex bliver rart. Hvis ikke hoved og krop spiller sammen risikerer vi at sex enten bliver en kedelig pligt eller føles som overgreb.

Ofte, når vi taler om seksuel lyst og nydelse, kommer vi let til at tage for givet, at det er en evne og en gave alle har. Vi er biologisk programmeret til at reproducere, så vores art ikke uddør, men selve forførelsesakten, lysten og nydelsen er evner, vi skal lære og herefter opøve.

Det kræver tid, tillid, selvindsigt, mod og nysgerrighed at lære sin lyst at kende, og det er efter min mening nogle af de vigtigste ting at få formidlet, især til alle de kvinder, der daglig tumler med lavt selvværd og skam over manglende sexlyst.

Mange kvinder har svært ved at sige højt, hvad der tænder dem.

På den ene side er det enormt sårbart at åbne op for overfor sin partner, og på den anden side, er der faktisk et overtal af kvinder, der slet ikke er klar over, hvad de reelt tænder på.

Spontan lyst og aktiveret lyst

Lyst opstår forskelligt hos alle mennesker, og lyst føles forskelligt alt afhængig af hvem man er og hvordan man i øvrigt er vant til at mærke sin krop. I den verden vi i dag lever i, som er dybt præget af sociale medier, hvor vi konstant, bevidst eller ubevidst, kommer til at sammenligne os med alle andre, er det nemt at tro, at man er forkert eller utilstrækkelig.

Den spontane lyst opstår umiddelbart og nærmest ud af ingenting. Det er følelsen af, at man blot behøver tænke på sin partner for at liderligheden skyller ind over en. De fleste af os har mærket denne form for sexlyst, da vi var unge og smækfyldte med hormoner, eller da vi var nyforelskede.

⅔ af mænd oplever spontan lyst, mens det kun er ⅓ af kvinder, og hvis man således kommer til at sammenligne sig med sin partner, er det let at komme til at føle sig utilstrækkelig.

Omvendt er det er også vanskeligt for mændene, hvis de aldrig er blevet fortalt, at deres partner har brug for aktivering af deres sexlyst, inden den opstår. Misforståelser og manglende kommunikation mand og kvinde imellem er en meget normal situation, netop fordi begge parter ikke ved bedre.

Kvinden bliver måske irriteret over, at hendes partner konstant lægger op til sex og manden bliver frustreret over, at hun konstant afviser ham, fordi hun ikke føler den samme umiddelbare lyst som ham.

Den aktiverede sexlyst opstår ved stimulation. Enten visuelt eller fysisk stimulation. Det er den lyst, der kommer, når man tillader sig selv at følge med, når man bliver stimuleret. Mange kvinder tror desværre fejlagtigt, at denne aktiverede sexlyst er mindre rigtig eller mindre sexet end den spontane sexlyst.

Og mange mænd er slet ikke klar over, at rigtig mange kvinder, har brug for et langt forspil med stimulation før hendes lyst opstår.

Rigtig mange kvinder føler sig besværlige eller kedelige, fordi de skal tændes langsomt.

Desværre er der stadig rigtig mange parforhold, hvor det er tabu at tale om sex og om lyst, og emnet bliver slet ikke italesat i parforholdet. Og hvis man som kvinde går og tror, at sexlyst er noget, der skal komme af sig selv, kan det skabe en voldsom følelse af utilstrækkelighed.  Og hvis man som mand ikke ved at de fleste kvinder bruger op til 20 min stimulation før deres lyst opstår, så kan jeg godt forstå frustrationerne.

Det er interessant at tænke på, at man i Kina mener, at sex begynder 48 timer før selve samlejet, med stemninger, energier og forventninger.

Du skal have lyst, til at have lyst

Det vigtigste,  for at imødekomme udfordringer med sexlysten er, at vi skal have lyst til at have lyst

Vi skal lære at mærke os selv – og turde tro på det, vi mærker. Vi skal turde tale om sex, vores lyster og vores fantasier. Især når vi er i et fast parforhold skal vi prioritere at tale om sex og lyst med vores partner. For først når vi kan tale sammen om lyst, sex og vores behov, kan vi imødekomme hinanden og sammen skabe et fantastisk sexliv.

Jeg er 38år år og har været sammen med min kæreste i 7år. Vi jokere ofte med ”Nu er det endelig onsdag”. Det er en kærlig reminder til hinanden om at vi skal snakke sammen om vores lyst og vores sexliv. Vi elsker hinanden og er gode til at holde gnisten i forholdet, netop fordi vi tør snakke sammen. Det betyder også at når vi er intime er det fordi vi begge har lyst.

Forfatter: Lisbet Bang

Kilde: Vores samarbejds partner Stine Jensen sexolog