Når forelskelsen har lagt sig, og hverdagen begynder at snige sig ind på os, mærker vi også hvordan de daglige rutiner og pligter melder sig.
Hvorfor ender vi med vanesex?
Det der førhen var en berusende forelskelse, med hed sex alle mulige tænkelig steder- nye steder, nye stillinger, bliver oftere og oftere til lagen gymnastik i det hjemlige soveværelse.
Vi mennesker er vanedyr og kan godt lide rutiner og det forudsigelige. Sådan har mange af os det også når det kommer til sex med vores faste partner eller ægtefælle. Mange par bliver vanedyr i sengen og får en forventning om at sex med sin partner skal ende ud i en orgasme – helst for begge parter. Samme forspil, samme stilling, samme resultat. Det er forudsigeligt. Det er trygt fordi vi kender resultatet.
Derfor ender mange par ufrivilligt i vanesex, tanke mylder under sexakten- tankerne er alle andre steder end hos din partner og du glemmer derfor at have hjertet med. Vi glemmer ganske enkelt det intime og nærværet ved at være nøgen og tæt med sin partner.
Det bliver en vane….
Er orgasme lig med succes?
Mange tror, især mange mænd tror, at det er en fiasko hvis samlejet ikke ender ud i en orgasme.
Lad os lige få det slået fast en gang for alle. Det er en myte!
Hele forspillet, nærværet, det sensuelle og det at være lige her i nuet. At turde lade dine tanker være omkring din partner, jeres kroppe og følelserne du oplever i sexakten, har en kæmpe betydning for jeres sex, og for jeres forhold generelt. Hele sex oplevelsen giver nærvær og kærlighed og fodrer jeres forhold med positiv energi.
Sæt tempoet ned og find lysten til at udforske.
En kvinde bruger i gennemsnit 21min. på at blive klar. Det vil sige 21min. forspil før hun er tændt, liderlig og klar til sex og en orgasme. Og hele dette forspil er en vigtig del af sexakten.
Stop op og nyd kysset. Kys på munden og på hinandens krop. Kærtegnet og nærværet. Sæt tid af til at være sammen og glem alt om daglige pligter og morgendagens opgaver. Drop fjernsynet og brug tiden på hinanden.
Et godt og intenst sexliv kræver en indsats og lyst til at yde for at kunne nyde.
Husk at værdsætte dig selv og din partner /din ægtefælle. Husk at tale hans, eller hendes kærlighedssprog (læs mere om de 5 kærlighedssprog i vores blog indlæg fra 17.02.21 med Anne Kjelstrup, sexolog og parterapeut) og du vil opleve en stor gensidig kærlighed.
Husk at udforske hinandens lyster og grænser. Prøv at gøre noget I ikke plejer at gøre. Køb jævnligt et nyt stykke sexlegetøj, som en gave til din partner og fortæl hvad du har tænkt på da du købte gaven. Tag det til dig som et kompliment og lad dig rive med i legen.
Forfatter: Lisbet Bang