Vi kommer ikke uden om emnet! Skilsmisser rammer 48% af dem der er blevet gift.
Men hvorfor bliver vi skilt? Og hvorfor er januar en måned hvor vi føler os nedtrykte?
Kommunikation er alfa omega
De største årsager til, at parforholdet bliver forsømt er, børn, arbejde og fritidsinteresse.
Folk glemmer, og nogen er slet ikke klar over, at parforholdet skal dyrkes på lige fod med de andre ting. Når parret har travlt med at få hverdagen til at fungere, nedprioriteres kommunikationen, hvilket gå ud over forholdet kvalitet og sammenhold.
Kommunikation er alfa omega for, at et ægteskab ikke skal ende i skilsmisse.
Det første, der går galt, er, at man taler forbi hinanden. Ikke lytter til hinanden, begynde at sætte sig i en offerrolle/ det er den andens skyld-holdning og så er det at konflikterne opstår. Og får parret ikke italesat og snakket om konflikterne, så hober de sig op og så går det galt.
Snak sammen! Lav ugentlig status og grib tyren ved hornene. Så for at forbygge og forventnings afstemme. Imødekomme hinandens bekymringer lige så vel som at det er vigtigt at imødekomme hinandens behov.
Mangel på fysisk kontakt i parforholdet
Man siger, at hvis man har god fysisk kontakt med hinanden i et parforhold, så fylder det 20 procent i et forhold. Men hvis man ikke har den fysiske kontakt, så fylder det 80 procent. Det gælder både for mænd og kvinder
Det er ikke feriens skyld
Januar og august er de to måneder hvor flest par bliver skilt. Folk tager som regel lige jule- og sommerferien med, inden de fortæller nyheden til børnene og andre berørte.
Det er ikke feriens skyld at de bliver skilt, men hvis man i forvejen har det skidt med hinanden i parforholdet, så vil det ofte være i de mange sammenhængende fridage sammen, hvor man finder ud af, om forholdet holder eller ej.
En ferie kan også være med til at rede et ægteskab fordi man har fri og tid til at være sammen og løse konflikterne i forholdet.
Mentaltræthed efter syv år
Myten om syvårskrisen kan ikke helt slås ned. Der kan komme en mentaltræthed i et parforhold efter syv år, og det er en anden form for skilsmisse, der kommer her. Nogle kan kede sig i forholdet eller føle sig overset. Eller følelserne kan være sluppet op efter år, hvor fokus har været på andre ting, såsom ny forelskelse, karriere og nybagte forældre.
Skilsmisserisikoen er relativt konstant mellem det tredje og 10.år men herefter falder risikoen. Så klare I de første 10år, er I godt på vej 😉
Forfatter: Lisbet B