Som dating er i dag, hvor det hele går meget hurtigt, kan vi godt passere et godt match, uden at opdage det. Vi vurdere og bedømmer hurtigtere ud fra nogen overfladiske punkter, end vi gjorde før. Læs med her og se om du kan undgå nogle af de klassiske fejl.
Den eneste ene
Sig det lige højt, den eneste ene. Vil det være okay at bruge lidt tid til at finde vedkomne? Ja ikk, det gør ikke noget, at det tager lidt tid, for det er jo den eneste ene.
Der er så stor forskel på om vi er godt tilpas med at være single, eller om vi bare gerne vil finde den eneste ene. Men er du klar over hvad din årsag er, til at du gerne vil i et forhold igen? Hvis det f.eks er fordi du ikke trives med at være alene, så kan det være en god idé lige at være opmærksom her. Fordi, som vi ved, så flytter nissen med. Klassikeren med at falde for de forkerte typer, eller hvis der var nogen ting i det forhold du kommer fra, som absolut ikke skal med videre!
Måske er det en god idé lige at få styr på de ting, og bruge lidt ekstra tid til dig selv, for at finde ud af hvordan du egentlig ønsker din fremtid, sammen med din kommende partner. Selvom det kan være svært, så vær tålmodig, for dit eget bedste.
Og måske sidder du her og har været single læææænge og tænker, at nu må et være din tur til at finde den rette. Hvis du har været single længe, hvad er så årsagen? Leder du de rigtige steder? Ser du hvredagens små tegn? Du kan læse bloginlæggen Single – attitude og udstråling, og se om du kan finde nogle svar der.
Spørgsmål til dig selv
Det er en rigtig god idé, lige at tjekke af med dig selv, inden du bare siger ja og/eller nej. Så start med at finde ud af, hvad du har af værdier, hvad kræver det af dig at være en god kæreste etc. Og så overvej lige hvad kommer du fra, og skal det hele med videre, eller er der lige nogen vaner, særheder eller andre ting du gerne vil af med først? Jo mere du gør de ting klart for dig selv, jo nemmere har du ved at slappe af i en ny relation.
Hvad datings apps angår, så er det er en rigtig god idé, at det du søger stemmer overens med det der står i din profil. Men det er klart, at hvis du har være på et par dates, og der lige indimellem var en du syntes kunne være fantastisk at hygge dig med, men uden det skal være et forhold, så tøv ikke. Man har et standpunkt, og nogen gange ændre det sig.
Drop tjeklisten
Jeg hører det igen og igen. Ud over de præferencer man kan indstille i dating-apps, så har vi tjeklister på længde med en toiletrulle! Hvis man ser det fra en lidt komisk vinkel, så kan man bare bytte tjekliste og krydse af inden man mødes. Vi skal passe på vi ikke bliver for hurtige og for krævende på ting, der på den lange bane, bliver ubetydelige.
Jeg har ikke selv den lange tjekliste på udseende, fordi de livsværdier jeg går efter er vigtigere, og tager det andet med sig. Jeg forsøge at være åbensindet og jeg bliver altså mere tiltrukket af humor, fornuft og livserfaring, end udseendet. Og lad mig lige være bundærlig her. Jeg kan nævne to dates, jeg ikke ville være kommet afsted til, hvis jeg skulle gå udelukkende efter udseende. Og det var to virkelig gode og sjove dates, som jeg i dag ikke ville være foruden.
Så det eneste vi kan bruge tjeklister, på længde med en toiletrulle til, er at stille en drinks på og se hvem der først for den rullet ind. Har i set det på SoMe? Det må være udfordringen hvis du har en ven/veninde med en lang tjekliste.
Mærk efter
Det er blevet meget populært i dag at “mærke efter”. Kan du “mærke efter”? Jeg skulle lige bruge lidt tid, til at lære det. Hvis du, ligesom jeg, har kørt nogle år på autopilot men nu er stoppet, og selv skal til at navigere, så skal du måske lige give dig selv lidt tid til det.
Mærk efter om det hele klinger rent! Vi ved godt dybt inderst inde, hvis vi går imod vores intiution. Og så har vi også mavefornemmelsen. Og husk lige her, at mavefornemmelse ikke skal forveksles med den ubehag du kan have, fordi du er ude af komfortzonen. Det er to vidt forskellige ting.
Mavefornemmelsen er styret af din fornuft. Hvor det ubehag der følger med, når man er ude af komfortzonen er styret af din frygt. Så overvej altid lige, hvad det værste der kan ske, er!
At navigere på skrift
Det er sværer at danne sig et indtryk af andre på skrift end i virkeligheden. Jeg selv foretrækker at mødes rimelig hurtigt, således at man ikke bruger oceaner af tid på at skrive sammen, for så at finde ud af at det er helt ved siden af, når man mødes. Så på alle måder, kommer der altså bare et bedre udfald af at mødes til en gåtur, en kop kaffe eller hvad det måtte være.
We do not need an intelligent mind that speaks, but a patient heart that listens.
Buddha
Forfatter: Rikke Jusjong