Er du en af dem, som mener at Valentinsdag er en smagsøst og amerikansk tradition, og kun er kommet til Danmark for at forretningerne kan tjene penge? Så tro om igen!
Hvad skal jeg lave på Valentinsdag?
Har du tænkt over hvad du, og din kæreste skal lave på Valentinsdag? Er du typen der venter på en overraskelse eller ønsker du at overraske din kæreste med romantik og kærlighedserklæring?
Hvad enden du er en håbløs romantiker eller ønsker at holde romantikken lidt ned, så vil jeg give dig 10 forskellige inspirations tips til en vellykket Valentinsdag.
Valentinsdag handler om at anerkende og værdsætte din store kærlighed, så hav det med i din planlægning, hvad det er din kæreste godt kan lide.
10 Gode dates til inspiration
Den klassiske:
En romantisk middag på restaurant, med en buket røde roser er en ”home-safe”. Top den op med en gave, et smykke eller et kærlighedskort. Bed evt. tjeneren om at komme med gaven sammen med desserten.
Hjemme middag:
Er du god i et køkken, så overrask din kæreste med en hjemmelavet middag. Dæk bordet med roser, levende lys og dæmpet belysning. Sæt musik på og forkæl din kæreste med komplimenter under middagen.
Biograftur:
En tur i biffen efterfulgt af en middag på restaurant eller en drinks i baren.
Romantikeren:
Inviter din kæreste med på en romantisk tur f.eks. i Tivoli, i zoo. Eller i botanisk have. Gå sammen hånd i hånd, snak om jeres forhold og jeres kærlighed. Tag en picnic kurv med hvori du har en flaske vin, to vinglas (og evt et varmt tæppe).
Danse date:
Er du og/eller din kæreste den aktive type der elsker en udfordring, så invitere din kæreste på en danse date. Du har på forhånd bestilt en tid hos en danse instruktør der vil undervise jer.
Skøjtetur:
En romantisk date på skøjter. Find en skøjtebane nær jeres bopæl og udforsk jeres evner på skøjter. En sjov og nærværende date.
Spille aften:
Anret et hyggeligt bord med snacks og vin, og find spillekortene og brætspillet frem. Sammen kan I bestemme hvad vinderen får og hvad taberen skal gøre. Evt i forbindelse med en finale i soveværelset 😉
Spa bad:
Hvis du er en af de heldige der har et karbad, så fyld det op med dejlig varmt vand, badesalt og strø rosenblade ud i badet. Anret med levende lys, en flaske vin og to vinglas. Sæt musik på og invitere din kæreste med i badet.
Den store tur:
Hvis det ikke var for corona-krisen, så er Valentine en oplagt mulighed for at invitere din kæreste med på en weekends tur til Paris eller London. En romantisk overraskelse en hver kæreste vil elske!
Hvornår fejrer vi Valentinsdag
Den 14. februar er dagen, hvor kærestepar, verden over at fejre deres kærlighed til hinanden. Mange bruger også dagen på at fortælle deres allernærmeste hvor meget de holder af dem.
I 1990erne kom Valentinsdag til Danmark, og traditionen voksede for alvor i 2000 og er efterhånden blevet en stor mærkedag i Danmark.
Valentinsdag kan i dag måske virke meget kommerciel, men der er en historien bag dagen som virkelig står i hjerternes tegn med varme kærlighedsaftaler.
Valentinsdag har, efter myten, oprindelse tilbage i det gamle Romerrige, hvor en ung præst ved navn Valentine valgte at vie romerske soldater med deres udkårende, til trods for et forbud fra den romerske kejser. Det endte med at den unge præst Valentine blev arresteret og senere halshugget den 14. februar, som derefter blev udnævnt til den dag vi fejre kærligheden.
Forfatter: Lisbet Bang