Har hverdagen taget lidt for meget over? Og glemmer I at pleje forholdet?
Det er helt normalt, men så absolut noget, der skal gøres noget ved, hvis I gerne vil bevare gnisten i parforholdet. For når den er der, føler I jer bekræftet, elsket, hørt og ikke mindst set. Hvordan I bevarer gnisten i parforholdet, giver vi jer nogle enkle og meget brugbare tips til her.
Sådan bevarer I gnisten
Selvom gnisten måske ikke er helt væk endnu, er det vigtigt, at den bliver plejet. Heldigvis kræver det ikke andet end nogle få ændringer og tilføjelser i hverdagen.
1. Kærtegn hinanden i hverdagen
Opmærksomme berøringer er meget vigtige, hvis gnisten skal holdes i live. Det kan være et lille klap i måsen, når der laves mad, et intenst kys, når man kommer hjem eller at nusse på ryggen, når I står og snakker. Berøringer viser tegn på hengivenhed og kan derfor genoplive følelsen af kærlighed og ømhed overfor hinanden.
2. Overrask hinanden
Der er intet så skønt som at blive overrasket. Det kan være at snige sig ind i badet til din partner, at ligge klar i sengen, når partneren kommer hjem, eller arrangere en spontan romantisk middag. Det behøver ikke være noget særligt – men det betyder meget for intimiteten og gnisten i parforholdet, at det bliver gjort.
3. Tag på en ugentlig date night
Når man har været kærester eller ægtepar i mange år, er det nemt at glemme at gøre noget for hinanden og med hinanden, som ikke handler om dagligdagsting. Derfor kan det være rigtig godt for gnisten og forholdet mellem jer at arrangere en fast date night hver uge. Det kan være alt lige fra biografture til romantiske middage og wellness. Det sikrer, at I gør jer til for hinanden mindst én gang om ugen, og at chancen for at ende i sengen lige så tit er til stede – og det er vigtigt for at bevare gnisten.
4. Sæt gang i den seksuelle gnist med sexlegetøj
Er I ikke intime i sengen særlig ofte, fordi det er blevet meget det samme, kan sexlegetøj være det, der får fyret godt op under sexlysten igen. Det kan være en god indgangsvinkel til at udforske jeres seksualitet og lyster på en anden måde. Der er meget forskelligt sexlegetøj at få – og bare det at kigge på det sammen kan måske få lysten og gnisten frem igen.
Gnisten i parforholdet bevares, når I prioriterer hinanden
Fælles for alle disse gode råd er at prioritere hinanden. Når I gør det, bliver I automatisk gladere for hinanden og får en større lyst. Tænk derfor mere kærlighed og intimitet ind i hverdagen – så skal gnisten nok komme bragende ind ad døren igen.