Vidste du, at ved regelmæssig træning af din bækkenbund, kan forbedre dit sexliv markant?
Der er i det hele taget mange gode grunde til at du bør træne din bækkenbund. Både som mand og som kvinde.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig om fordelene ved bækkenbunds træning, som kvinde, og hvordan du kan træne til en stærkere muskulatur i dit underliv. (du mand, så følg med på bloggen og læs mit blogindlæg ”Få et stærkere lem med bækkenbundstræning” der udkommer i uge 27)
Der er SÅ mange gode grunde til at holde bækkenbunden stærk!
Træning af bækkenbund er noget de fleste kvinder støder på, for første gang efter en graviditet. Men faktisk er det noget vi kvinder med god grund burde forholde os til hele livet, både før, under og efter en graviditet. Men det er aldrig for sent at gå i gang med at træne.
En slap bækkenbund kan medføre:- Urininkontinens
- Nedfalden blære og livmoder
- Anal inkontinens
- Hæmorider
- Nedsat følelse til dit underliv
Mange tror, at et par uger, måske et par måneders træning er nok, men det er faktisk noget, vi kvinder bør gøre dagligt resten af livet. Og der er heller ingen grund til at vente med træningen, til du bliver gravid, eller til du har født. Der er nemlig rigtig mange fordele, som følger med et stærkt underliv og desværre også mange ulemper ved en slap bækkenbund.
Hvis du har en slap bækkenbund, medfører det bl.a., at din bug hænger nedad, og det giver et uhensigtsmæssigt pres på andre organer, som eksempelvis dine tarme. Det mest hyppige problem, der kommer som følge af en slap bækkenbund, er inkontinens, dvs. at du har svært ved at holde på din urin, hvilket mange kvinder slås med, efter de har født.
Modsat er der også rigtig mange fordele ved at have en veltrænet og stærk bækkenbund. Det giver nemlig et bedre tarmsystem og der mindsker risiko for hæmorider og forstoppelse. Der er også nogle langt mere fornøjelige fordele. Et stærk bækkenbunden spiller nemlig en stor rolle i dit sexliv.
Når du får en orgasme, er det i virkeligheden din bækkenbundsmuskulatur, der trækker sig sammen, og når du er ophidset, spænder du i den muskel, der er med til at opbygge din seksuelle lyst.
Når du har sex, spænder og slapper du hele tiden af, så hvis du har en stærk muskulatur i dit underliv, vil du være i stand til at mærke og føle meget mere. Omvendt vil du også mærke mindre, hvis din muskulatur i din bækkenbund er slap. Med en god kontakt til dit underliv kan du altså få meget mere nydelse ud af sex.
Fordelene ved en veltrænet bækkenbund:
- Øger fornemmelse og følelsen i vagina
- Hjælper med at øge vaginale muskel stærkere
- Større nydelse under sex
- Bedre sex og bedre orgasmer
- Kan øge sexlysten Hjælper med bedre kontrol af urinvejene
- Efter graviditet skal bækkenbunden trænes for at du kan holde på vandet
- Bækkenbundstræning kan fungere som meditation.
- Styrker dit tarmsystem
- Bedre fordøjelse og mindsker risikoen for forstoppelse
- Mindsker risikoen for hæmorider
Når du skal i gang med at træne din bækkenbund
Husk at alt træning kræver tilvænning og kræver tålmodighed. Det er ikke kun dine muskler der skal til at træne men også dit mindset skal til at lave en ny vane. Og langt de fleste mennesker skal bruge 90 dage på at opbygge en ny vane.
Når du begynder at træne din bækkenbund, så start ud i den lette ende og byg stille og rolig mere tid, længere knibeøvelser og mere vægt på dine bækkenbundskugler.
Sæt i gang! 4 gode knibeøvelser:
1. Langsomme knib
• Knib alle musklerne sammen, og hold spændingen, mens du langsomt tæller til tre.
• Slap af, og tæl til fem.
• Gentag øvelsen.
• Over et par uger kan du træne dig op til at kunne holde spændingen, mens du tæller til ti.
2. Hurtige knib
• Spænd alle musklerne i din bækkenbund hurtigt og slip – et knib per sekund. Gentag ti gange.
3. Elevatoren
Princippet i denne øvelse er, at du løfter spændingen op, og slipper den langsomt
• Start med at knibe musklerne ved endetarmen sammen. Spænd dernæst også musklerne omkring skeden, og flyt spændingen, så den også involverer urinrøret.
• Hold spændingen om alle åbninger, mens du tæller til fem. Slip så langsomt spændingen omkring urinrøret, dernæst omkring skeden og til slut endetarmen.
4. Bækkenbunds kugler
En anden måde at træne bækkenbunden på er at bruge bækkenbundskugler. Bækkenbundskugler er nogle små kugler du placerer i skeden og bruger dine muskler til at holde inde med. Det er en virkelig effektiv måde at træne bækkenbunden på. Til at starte med skal du kun holde en kugle inde et par minutter hver dag. Vælg en forholdsvis stor bækkenbunds kugle med en let vægt, da det er den nemmeste at holde på. Jo stærkere muskulatur du får i dit underliv, jo mindre bækkenbundskugle og mere vægt kan du holde.
En ekstra fordel ved at træne med bækkenbundskugler, er at de ofte er sjovere at træne med og ofte giver en større sexlyst.
Se vores udvalg af bækkenbunds kugler og vibrator æg
Forfatter: Lisbet Bang